Ryslinge forsamlingshus er Danmarks ældste, indviet 9. juli 1871.
Nederlaget i krigen i 1864 er den egentlige baggrund for at forsamlingshuset blev opført.
Efter det sviende nederlag opfordrede en kreds af fædrelandstro mænd til dannelse af en ”skyttebevægelse, der kunne styrke landets forsvarsevne og folkets forsvarsånd”. Året efter- i 1865 – fik Ryslinge sin skyttekreds, og 6 år senere kunne man indvie Fyens første Øvelseshus til uddannelse af unge mænd i legemes- og våbenøvelse. Endvidere skulle huset, som noget sekundært fungere som forsamlingslokale, når et værdigt formål gjorde det betimeligt.

Det Hofferske Skuespilselskab ansøgte i 1877 om tilladelse til at spille komedie i huset, med det blev blankt afslået. Det må alligevel have sat gang i nogle tanker i bestyrelsen, for i referat fra deres møde den 14. februar 1878 kan man læse, at Ryslinge Sangforening fik tilladelse til at benytte huset ”til deri at fremstille skuespil” samt ”at yde et vederlag efter eget skøn, således at husets tarv iagttages”.
I tiden efter år 1900 blev der efterhånden behov for en udvidelse af forsamlingshuset. Med hjælp fra en indsamling i sognet blev der økonomi til i løbet af tyverne at bygge den store sal, dog uden scenen. Den blev indviet i marts 1965. Midlerne hertil blev bl.a. skaffet ved afholdelse af en uge lang byfest i sommeren 1964.
I 1975 blev der tilføjet foyer og nye toiletter, samt en udbygning af køkkenet.
I 1953 blev væggene i den lille sal på 1. sal udsmykket med ”Fløjte Emils frise”, udført af Emil Hansen. Han var byens multikunstner.